Barfodsparken

Klovtoft

Oprettet af: Monika Johannsen

En tur i Barfodsparken.
I dag vil vi gå på opdagelse i Barfodsparken i Klovtoft.
Vi kører til Alslevkro og drejer mod Hellevad/Rødekro ad Hellevadvej. Efter ca. 8 km drejer vi af mod Klovtoft, lige ved indgangen til byen ligger Kurklinik-Barfodspark Klovtoft – placeret i en tidligere skolebygning.
Reiner Wieben har opbygget og driver her Danmarks første og største Barfodspark efter Kneipp’s sundhedsprincipper.
Her kan man på et område på ca. 2 hektar med stier og små og større udfordringer, give sine fødder og hele kroppen en oplevelse,
Her er vidt forskellige underlag at træde på, samt kan man stifte bekendtskab med Kneipp’s vandterapi. Man får rørt sine akupunkturpunkter, styrket sener og muskler og gang i blodomløbet på de 1km lange grønne stier og 16 oplevelsesstationer.
Plads til hvile og fordybning findes i de kroge i parken som falbyder overraskelser som et klaver i det fri, en dør mellem træerne eller noget helt nyt påfund. Parken forandrer og fornyer sig hele tiden .
Som afslutning kan man nyde indholdet af den medbragte madkurv, slappe af og bare nyde de fredelige omgivelser. Et hot tip til en tur med feriebørn/børnebørn.

ADRESSE:
Klovtoftvej 32
6230 Rødekro